Book 1 Bibliotekar
Find netop den information, du har brug for. Book en tid hos 'Book en bibliotekar', hvor vi hjælper med at finde information om netop det, du søger.
Informationsmængden stiger eksplosivt i disse år. Søgemulighederne er talrige, og adgangen til oplysning og viden er nærmest uendelig.
'Book en bibliotekar' er et tilbud til dig, der gerne vil optimere din informationssøgning i forbindelse med opgaveskrivning eller andet.
Hvad er book en bibliotekar?
- Du får ½ times individuel samtale med en bibliotekar
- Du booker en aftale, når du har tid og undgår ventetid og kø
- Du får hjælp til at finde information til din opgave eller din interesse
Hvad kan du få hjælp til?
- Søgning i Bibliotekernes søgebase efter de bøger, tidsskrifter og artikler, som vi har til rådighed
- Søgning i bibliotek.dk, hvor du kan finde og reservere materialer fra alle biblioteker i Danmark
- Hjælp til bedre informationssøgning på nettet
- Introduktion til databaser som Biblioteket har købt adgang til. Du har adgang til at søge hjemmefra i de fleste af databaserne.
- Vejledning i at bruge bibliotekets øvrige tilbud af digitale tjenester som fx. eReolen, Filmstriben, RB Digital, eBook central mm.